• www.henriks-hvidevarer.dk

Bank efterlyser uheldige kunder

To kunder har hævet penge i Møns Banks pengeautomat i Bogø By men glemt at tage pengene med sig. Normalt sætter banken disse penge ind på en differencekonto, men ikke denne gang.
 
- Møns Bank er en lokalbank, og vi strækker os altid langt for at give den bedste service, siger Lisbet Jensen fra møns bank, der nu efterlyser de to kunder, der henholdsvis 26. august klokken 06.09 og 4. september klokken 17.37 hævede penge i automaten på Bogø, men altså tog derfra uden pengene.
 
I følge Møns Bank er det bemærkelsesværdigt, at andre ikke er løbet med pengene, der har stukket ud af automaten. 
- Mennesker på Bogø er ærlige, siger Lisbet Jensen og fortsætter:
 
- Senest har vi fået besøg af den lokale buschauffør, Torben Hansen, Fanefjord, som indleverede et beløb hos os, som han opdagede i automaten. Og for 14 dage siden sad der endnu en stak sedler i automatens udbetalingslem, da vi mødte ind.
 
Transaktionerne kan ikke spores tilbage til de rette kunder, men banken har videooptagelser af de de glemsomme kunder, som de nu efterlyser.
 
- Vi opfordrer de uheldige til at komme ind i banken, så vi kan sammenholde historierne og udbetale beløbene til de rette ejermænd, slutter Lisbet Jensen.
 
 
Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar