• www.henriks-hvidevarer.dk

Lørdag blev gangbroen og trapperne ved Vordingborg Station løftet på plads.
Foto: Klaus Lohmann

Banebroer falder på plads

I weekenden flyttede en enorm kran den nye gangbro på plads ved Vordingborg Station. Samtidig bekræfter Banedanmark nu, at viadukten ved Orevej forsinkes. 

 

 

Bro til Fremtiden En 40 meter lang gangbro på 43 tons blev sammen med de tre trapper på hver op mod 10 tons, løftet på plads over sporene mellem Kuskevej og Stationspladsen i Vordingborg.

Arbejdet blev primært udført lørdag, mens der var nogle tilpasninger med at skrue det hele sammen om søndagen.

- Det hele skulle fastgøres og så kommer der noget tilpasning med rækværk her hen over sommeren, fortæller udførelseskoordinator, Svend Skodborg-Jørgensen fra Banedanmark.

- Det hele åbner så til den 2. september, så det åbner samtidig med banen, påpeger han.

Arbejdet foregik blandt andet med en Liebherr - 1450 LTM, der kan løfte op til 131 meter. Se flere fotos her

 

Brovej åbner til august

I den anden ende, nede ved Masnedsund, forlyder det til gengæld at man snart kan køre over Brovejen i begge retninger.

- Fra den 1. august og til den 15. september vil der være åbent for trafik i begge retninger, lyder det fra Svend Skodborg-Jørgensen, der dog påpeger, at der kan være enkelte afspærringer herefter på grund af banearbejdet.

Han bekræfter til gengæld - som Sydsjællands Tidende skrev i slutningen af maj - at arbejdet med selve viadukten trækker ud. I maj forlød, at forsinkelsen var tre måneder fra oktober, men Banedanmark ønskede ikke at kommentere det de dengang kaldte ”rygter”.

- Vi prøver stadig at nå det til oktober, men det bliver svært, siger han og påpeger at der er en del arbejde med ledningsomlægninger.

Afspærringen gennem viadukten har betydet en del for det lokale forretningsliv og trafikken i Masnedsund, hvor bageren, har måtte lukke, ligesom der har været timelange køer og massivt kaos ved Brovejen i forsommeren.   

Tema: 
Bro til fremtiden - Den nye Storstrømsbro

Lørdag blev gangbroen og trapperne ved Vordingborg Station løftet på plads.
Foto: Klaus Lohmann

Tilbage til forsiden

Tilføj kommentar