Sydsjællands Tidende - Hele ugens avis for Vordingborg Kommune og Nordfalster
Facebook

Få de lokale nyheder på

Facebook logo

Kontakt

Logo for Sydsjællands Tidende
Torvestræde 4 
4760 Vordingborg 
Tlf. 5537 0009 
Fax 5534 0011

- Priser
- Annoncebestilling

- Kontakt os

OnlineAvis
Happydays bannerannonce
Marianne Hiort-Lorenzen og Thomas G. Bagge i Mariannes have udenfor Hjelm. Her bor nogle af forfatterne, når de er til Verdenslitteratur på Møn - hvis de får lov. Foto: Michael Thønnings

Folk spørger først hvem der kommer når de har købt billetten...

Forfattere fra det tidligere Sovjet, Israel og DDR. Konstante kampe for at få litteratureliten til Møn og et adelsmærke som ”ustyrlig”. Marianne Hiort-Lorenzen og hendes efterhånden 17-årige verdensbegivenhed, ”Verdenslitteratur på Møn”, er den velnok mest oplagte kandidat til årets kulturpris, hvor temaet er litteratur. Vi mødte stifteren og hendes højre hånd udenfor Hjelm.

 

 

Kulturprisen - Selvfølgelig skulle det hedde Verdenslitteratur på Møn. Og når de så var færdige med at grine af det, så er det det, de husker, siger Marianne Hiort-Lorenzen, der ikke lægger skjul på sine holdninger til noget som helst, ligesom hun har en mening om det meste. Især når det kommer til litteratur. Således påpeger hun at verdensstjernen Fay Weldons bøger, er ”noget kvinde-kradseri”.

- Men jeg kan sagtens se, hvorfor folk elsker hendes ting. Og hun fik folk op af stolene, tilføjer hun. 

For det handler om at skabe en oplevelse og Fay Weldon er bare en af de verdensstjerne-forfattere, der har gæstet Møn gennem de seneste 17 års årlige Verdenslitteratur på Møn, som Marianne Hiort-Lorenzen har stået som initiativtager til og hovedarrangør af. Og bare fordi man står for et arrangement, er det ikke nødvendigvis hendes egen personlige smag der kommer til udtryk. Det handler om forfatteren, de folk der kommer - og litteratur.

- Det var et succeskriterie vi havde fra begyndelsen, at folk skule ringe og købe en billet - og først bagefter spørge, hvem der kommer. Det lykkedes efter tre år, konstaterer hun med en anelse stolthed i stemmen. For der er meget arbejde i den store begivenhed, der udvikledes gennem Marianne Hiort-Lorenzens job som biblioteksleder i Stege, og fortsatte efter hun blev gået.

- De sagde, at de ikke kunne styre mig, siger hun.

- Det kunne de nok heller ikke, siger arrangøren, der  også kan skrive kulturkonsulent for flere forlag på sit CV. 

Hun er da heller ikke i tvivl om sit værd i forhold til begivenheden, som i alle årene har lukreret på litteratens enorme netværk i blandt andet forlagsbranchen. Det er det, der har givet mulighed for at trække verdensnavne til Møn. Først via biblioteket,  på Rødkilde, og de seneste år i Fanefjord Skovpavillon.

- Men hvis det ikke var gået godt den første gang - så havde vi nok ikke haft modet til at fortsætte, siger hun.

De havde dog modet, efter, den dengang lokalt residerende Günter Grass, indvilligede i at være den første verdenslitterat, der gav en dag af sin tid for at mønboere - og tililende litteratur-interessenter - kunne svælge og fordybe sig.

For det er det, der adskiller Verdenslitteratur på Møn, fra de mange andre forfatterarrangementer, der efterhånden er kommet. 

På Møn har man nu udvidet til to dage, hvor man hver dag over tre timer, får mulighed for at komme dybt ind i et - bare et - forfatterskab.

- Så der er ro. Arrangementer  hvor der er mange forfattere på en gang - det bliver et marked. Det bryder jeg mig ikke om, påpeger Marianne Hiort-Lorenzen, der tilgengæld møder ros mange steder fra. Især de gæstende forfattere, roser arrangementet, når de kommer rundt i verden. 

 

For langt til Møn

Her er det også ofte de ekstra  oplevelser med forfatterne, der betyder noget. Som den nigeriansk/engelske prisbelønnede Ben Okri, der gik ture langs stranden, sammen med en kvindelig maler - og sang opera. Eller da den unge Thomas Espedal boede hos hende og slæbte et helt følgeskab af unge fra det danske digtemiljø til Møn, hvor de overnattede på stranden og på hendes plæne.

- Så kom de op og spurgte om de ikke måtte blive en dag mere. Det var et speciel oplevelse, siger hun med et smil og understreger at netop det,  at Verdenslitteraturen er på Møn, både er en fordel og en ulempe.

- Der er folk - litterater-  der synes at turen er for lang til Møn. Den er ofte længere fra København til Møn, end omvendt, siger hun men fortæller at netop det, at kunne gå ud i skoven i en pause, og roen, er helt essentielt og med til at styrke arrangementet. Og så handler det - ud over det litterære - også om at vise Møn frem.

- Meningen er jo, at de skal lære at elske Møn. Det er arrangeret så forfatterne kan blive her op til fem dage i forbindelse med arrangementet, siger hun.

Det betyder at flere får øjnene op for Møn - og Vordingborg kommune.  Også selvom man Marianne Hiort-Lorenzen ikke mener, at man i kommunen bruger det PR-mæssige aktivt nok.

- Det giver altid fin omtale i de store dagblade. Der er megen interesse for Verdenlitteraturen, siger hun og fortæller at hun godt er klar over at de måske ikke vinder folkelighedspriser.

- Jeg talte med borgmesteren, der påpegede, at hvis der var en folkeafstemning, så ville Verdenslitteraturen gå til bunds. Ja, selvfølgelig. Men det er en begivenhed, der trækker folk til, siger hun og understreger, at det i høj grad også handler om at skabe noget fokus på litteratur. Måske meget godt set, i et område, hvor litteratur ellers ikke er i fokus - eller vinder folkeafstemninger. Og det er måske derfor, at Verdenslitteraturen er så særlig - og fortsat kan trække folk og forfattere til. Således er det er cirka en tredjedel af publikum, der er lokal-lokale, mens en del stor del er ”sommerlokale”.

- Men vi tæller ikke op sådan, siger hun  og gør klart at for hende handler det også om den rette stemning.

- Det oplevede jeg også engang hvor jeg var på vej til Oremandsgaardkoncert (kammermusikfestival ved Præstø, red.), hvor jeg mødte en kvinde, der kom i lang kjole, og gik svingende fra side til side: ”Er det ikke fantastisk, at vi har sådan noget”, sagde kvinden. Og det er jo netop det det handler om. At give den glæde til folk, lyder det fra Marianne  Hiort-Lorenzen.

 

Elitært

Og så skulle man måske tro, at det var snert og elitært. At man skal være enormt belæst, for at være med?

- Der er mange af dem, der kommer, som endnu ikke har læst noget af forfatterne. De køber en bog, når de er der, og kommer fordi de har tillid til arrangementet og de valg vi har lavet, siger hun, og påpeger  fordi der kun er plads til 180, så sætter det nogle begrænsninger.

- Vi kan ikke være flere i Fanfjord Skovpavillon. Der er ikke rigtig nogen steder, hvor vi kan være flere, siger hun.

- Hvis man kigger sig om til sådan et arrangement, så skal man under alle omstændigheder ikke være flere end 250. Det er maksimum i forhold til stemningen, siger hun.

Derfor kan økonomien også være en udfordring, men en række fonde, har hvert år givet fine tilskud, og her har det haft betydning at kommunen også støtter. At der støttes lokalt.

Om politikerne gør det næste gang, er en af udfordringerne, for ved seneste tildeling, understregede økonomiudvalget at Verdenslitteraturen på Møn, ”...ikke fremadrettet kan forvente tilskud...”.

- Men jeg synes vi har en god dialog, siger Marianne Hiort-Lorenzen, der bakkes op af sin højre hånd, Thomas G. Bagge, der over de to seneste år er blevet medarrangør og har overtaget en række PR-opgaver. En ny bestyrelse skal desuden hjælpe med arrangementer og udvikling, ligesom der nedsættes et litterært ”advisory board”, der kan rådgive og støtte, når det kommer til det litterære. Det er også det, der skal sætte gang i flere mulige udledte arrangementer og i følge Thomas G. Bagge, påbegyndes et arbejde med lokale litteraturselskaber - og efterårsarrangementer er måske også i støbeskeen.

Men Verdenslitteraturen på Møn - den bliver der kun lavet småjusteringer på.

- Jeg spørger hvert år, om der ikke er noget vi skal ændre. Efter 17 år bliver det lidt kedeligt at lave det samme, siger Marianne Hiort-Lorenzen uden at kny.

- Men der har vi fået at vide, at vi skal holde fingrene væk, siger hun med et smil og en understregning af, at det kan godt være, at rugbrødsarbejdet er det samme og at arrangementet har fundet sin form. Men Verdenslitteraturen er foranderlig. Og forfatterne er forskellige. Og publikum er nyt. 

Og Marianne Hiort-Lorenzen bliver. I hvert fald en tre år endnu. Måske mere. En så unik begivenhed er svær helt at give slip på. Måske er den også en del af hende, såvel som den efterhånden er en del af Møn. Og i særdeleshed en del af kulturen og litteraturen i hele Vordingborg. Og Verden.

 
 
 
 

At mærke begejstringen... 

Kulturprisen Allerede om en måneds tid, skulle det gerne være på plads, hvem der gæster Verdenslitteratur på Møn næste gang, og der er som altid en række kriterier.

- Det er vigtigt, at de er dygtige formidlere, siger Marianne Hiort-Lorenzen og påpeger, at det er ikke altid givet. Desuden afhænger meget af matchet mellem intervieweren og forfatteren.

- Jeg har oplevet at en interviewer ikke var velforberedt, og så er tre timer lang tid. Det er der mange der undervurderer, siger hun. 

Og selvom alting er klart, så er der en risiko for, at der må en feberredning til. Det er  således hændt at forfattere har aflyst med kort varsel - og det er problematisk, når der kun kommer en forfatter i de to dage begivenheden varer.

Men det er altid lykkes -  og med forfattere der svinger fra store verdensstjerner, som sjældent kommer til landet, til overraskelser, som få har hørt om, før de kommer til Møn. Men der er ikke nogen fast linie i udvælgelsen.

- Det skal ikke være triviallitteratur og krimi - det klarer sig fint. Men man skal have skrevet et par bøger, siger hun og påpeger at det i udgangspunktet skal være udenlandske forfatter - Ib Michael var en undtagelse et år. 

I år arbejder de med at genindføre en tradition med at spille musik - valgt af forfatteren. Dengang Günter Grass kom, fik de et sigøjnerorkester til at spille, men det var svært, at få dem til at stoppe igen.

- Og det skal jo handle om litteratur, siger Marianne Hiort-Lorenzen.

Men hvad er den bedste oplevelse?

- Det kan jeg ikke svare på. Jeg kan rigtig godt lide at se folk og mærke begejstringen, siger hun.

 

 

Fakta

• Kulturprisen uddeles den 20. januar og årets tema er litteratur. I den anledning fokuserer Sydsjællands Tidende på dem som vi mener har gjort noget for litteraturen lokalt, og som burde få prisen. Hvem der vinder bliver først afsløret på aftenen. 

 

Kommentar

Indsend kommentar

Bemærk: Alle anonyme indlæg vil blive slettet
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.
Seneste gallerier
  • FOTOS: Vordingborg...
  • FOTOS:...
  • FOTOS: Tørvejr til...
  • FOTOS: Vordingborg...
Kommende arrangementer
26.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
26.
Jul
Sommerjazz i teltet Thorsvang Samler Museum
26.
Jul
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
26.
Jul
Sommerudstilling Den Gule Stald
27.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum
27.
Jul
Sommerjazz i teltet Thorsvang Samler Museum
27.
Jul
Udstilling: Kunsten i lyset Sophienholm
27.
Jul
Sommerudstilling Den Gule Stald
28.
Jul
Sommerjam 2017, Peter Viskinde Residens Møen
28.
Jul
Himmel & Hav - Klint & Ler Køng Museum